Klinik for psykoterapi og hypnose - siden 1987

Råd til pårørende

Hjælp rygeren med at kvitte smøgerne!

Er du tæt på en ryger, der ønsker at kvitte smøgerne, kan der være god grund til at støtte ham eller hende - men støtten skal gives på den rigtige måde for ikke at give bagslag. Og dette kræver såvel indsigt i som accept af den komplekse verden, rygerne befinder sig i. En verden, hvor fornuft og følelser til stadighed kæmper om overtaget. Hvor hjernen siger ”stop!”, men hjertet ”fortsæt!”. Og hvor ansvarlighed og selvtilfredsstillelse gensidigt udelukker hinanden.

Hvor besynderlig denne verden er, kommer ganske godt til udtryk i nedenstående udsagn fra rygere:

”Jeg vil hellere undvære mad end cigaretter!”

”Jeg er den fødte ryger, og jeg vil også dø som ryger!”

”Når min storrygende bedstefar blev 90 år, kan rygning ikke være farligt!”

”Noget skal man jo dø af!”

”Uden cigaretterne ville jeg ikke være mig!”

”Cigaretten er min eneste trofaste ven!”

”Hvis jeg kvitter tobakken, har jeg ikke længere en undskyldning for en pause!”

- eller som en 80-årig dame så malende beskrev hendes forhold til cigaretterne:

”Du aner ikke, hvad du er for mig, min kære lille stump, så fin og så hvid og så blød. Du bringer mig styrke, når jeg er træt af dagens slid og bringer mig glæde, når jeg føler mig ensom. Men ak, for hvert kys ebber dit korte liv ud, og med tårer i øjet trykker jeg dig ud – i askebægeret.

En anden kilde til forståelse af – eller forundring over - rygernes adfærd er de motiver, rygerne angiver for deres rygning. I en undersøgelse, som undertegnede lavede blandt godt 500 rygere, angav således 23 % ”vanen”, som årsag til deres rygning. 21 % mente, det var behovet for afslapning, der holdt dem fast, og små 13 % røg på grund af hyggen. Og endelig angav 6 % smagen, som deres motiv. Til sammenligning var der kun 10 %, der betragtede deres rygning som et udslag af afhængighed og 16 %, der fandt rygningen helt grundløs.

At disse bevæggrunde må vække forundring, skyldes det faktum, at langt hovedparten af de adspurgte rygere røg deres første cigaret inden for 15 minutter om morgenen og derpå fortsatte med endnu 15-30 cigaretter i løbet af dagen. De oplyste yderligere, at de ville blive stressede, måske endda gå i panik, hvis de kom til at stå uden cigaretter. Dette harmonerer selvsagt kun med én af bevæggrundene, nemlig afhængigheden. Mangel på hygge eller smagsoplevelser kan i hvert fald ikke skabe panik! Det samme gælder et midlertidigt brud med en nok så indgroet vane, og afslapning kan vel dårligt være behov som det første, når man netop har nydt flere timers søvn.
De angivne grunde må derfor nødvendigvis tjene et andet formål, nemlig at retfærdiggøre en i bund og grund selvdestruktiv adfærd. En adfærd, der med stor sandsynlighed vil koste rygeren 8-10 år i forventet levetid, samt 1-2.000.000 kroner i bruttoindtægt. Og fællesnævneren for motiverne er da også – bortset fra afhængigheden – at man enten har fordel af rygningen i form af hygge, afslapning eller gode smagsoplevelser, eller at den blot er en vane. Noget man nemt kunne stoppe - hvis man altså lige gad.

Rygning er med andre ord en særdeles kompleks handling - og ligeså er rygestop. Nu skal rygeren nemlig erstatte en handling, han/hun har gentaget 3-600 gange dagligt og i adskillige år, med ”ingenting” – og hvordan gør man lige det? Tja, nogle rygere gør det bare og tilmed uden at føle det mindste afsavn; men for andre er det usikkerhed og fortvivlelse, der hersker - og netop denne besynderlige forskel er afgørende for, hvordan du bør støtte rygeren. Prøv derfor, som noget af det første, at spørge din rygende ven eller veninde, hvordan han/hun oplever rygestoppet - og vælg så den af nedennævnte modeller, der passer til situationen.

Den lettede x-ryger

Giver rygeren udtryk for glæde over at være sluppet af med sin ”plageånd”, så kan du roligt tage del i denne glæde og hjælpe rygeren med at sætte denne Nikotindjævel i et dårligt lys. Og mind gerne rygeren om det, når denne ”genvundne frihed” kan nydes mest, for eksempel når han/hun ikke længere skal bekymre sig om ”røgfrie” områder, eller når han/hun kan gå i seng uden først at checke, om der nu er en cigaret klar til ”morgenmaden”.

Den sørgende x-ryger

Giver rygeren derimod udtryk for savn, gør du bedst i at behandle ham/hende som en sørgende. Lad rygeren sætte ord på sine følelser og tanker. Vis medfølelse og lad for alt i verden være med at tale nedsættende om afdøde (Nikotindjævelen). Husk at cigaretten - på trods af alle dens mangler - af rygeren opleves som den måske mest trofaste følgesvend af alle. Én, man kan regne med uanset tid og sted eller hvilket humør, man er i. Nedgør du denne ”ven”, tvinger du blot x-rygeren til at tage ham i forsvar og måske genoplive ham – i trods.

Men ellers gælder følgende grundregler for din støtte:

Rygeren skal først og fremmest holde for sin egen skyld – ikke for din, børnenes eller arbejdspladsens skyld.

Lad være at betinge din støtte af nogen modydelse.

Vær til stede for rygeren og lyt forstående - ikke bedrevidende, når rygeren ønsker det.

Acceptér, at rationelle argumenter ikke nødvendigvis tæller de første par uger.

Hjælp rygeren til at fokusere på de fordele, rygeren nu skal til at opleve - fysiske såvel som økonomiske.

Undgå at sætte rygeren under unødvendigt pres de første par uger.

Forkæl rygeren mest muligt de første 3-5 uger. Dermed påvirker du det samme center i hjernen, som rygeren hidtil har stimuleret med nikotinen.

Ros rygeren for hver røgfri dag, der går og lad ham/hende vide, at du tror på, det vil lykkes - denne gang.

Hjælp rygeren med at få tiden til at gå med noget spændende. Helst noget, rygeren ikke forbinder med rygning.

Hjælp rygeren med at bryde de vaner, der var forbundet med rygning. Prøv især at indføre nye rutiner for dagens start og efter måltiderne.

Hjælp rygeren til at spise sundere og motionere mere. Den bedste garanti mod et tilbagefald er nemlig oplevelsen af, at kroppen nu kan mere og mere - frem for mindre og mindre.

Acceptér, hvis rygeren fortsat står på sin ”ret” til at ryge og måske ind imellem forsvarer rygningen med de gamle bevæggrunde.

Acceptér og forstå, at rygeren nogle dage kan betvivle sin beslutning. Ganske som det også kan ske for ægtefæller efter en separation. Spørgsmål som ”var det nu det rigtige at gøre?” og ”kan vi nu klare os uden hinandens selskab?” er ganske naturlige i denne situation.

Lad være med at bebrejde rygeren, hvis han/hun føler selvmedlidenhed. I rygerens verden har han/hun måske sagt farvel til en trofast ”ven”, og så er det kun rimeligt at have lidt ondt af sig selv.

Lad for alt i verden være med at foreslå, at rygeren tager en enkelt cigaret, når eller hvis han/hun ser særligt lidende ud.

Vær opmærksom på, at rygerens ven, Nikotindjævelen, godt kan slå til (igen) efter flere måneder - eller år. I så fald lyder undskyldningen som regel ”Jeg vil kun ryge til fest!” eller ”Jeg ryger kun et par stykker i løbet af dagen!”. Den kan også lyde ”Jeg skal bare lige smage én cigaret, sådan for gammelt venskabs skyld!”.
Men uanset hvilken undskyldning rygeren måtte bruge, kan du på nuværende tidspunkt udmærket bruge rationelle argumenter for at forhindre dette tilbagefald. Mind for eksempel rygeren om, at det netop var sådan, han/hun oprindeligt startede; et enkelt sug, blot for at prøve det, og derpå nok ét og ét mere, så en hel cigaret og derpå en pakke eller mere om dagen. Få rygeren til at se denne ene cigaret som lunten, der fører til et helt bjerg af cigaretter, som alle venter på at blive filtreret i rygerens lunger. Mind også ham/hende om, at det blot tager nikotinen 6-8 sekunder at påvirke centralnervesystemet - og dermed genstarte hele processen.

Og sidst men ikke mindst:

Hvis du selv ryger:

- undlad at ryge, mens x-rygeren er tæt på.
- undlad at efterlade cigaretpakker frit fremme.
- lad rygeren vide, at du misunder ham/hende og håber, at du en dag kan være lige så sej.

Hvis du selv har røget:

- undlad at udbrede dig om, hvor let du - eller andre x-rygere - kvittede. Rygere er forskellige, og det, som du eller andre fandt nemt, er ikke nødvendigvis let for ”din” ryger.

Resumé

Nøgleordene for din støtte er med andre ord forståelse, opmuntring og tålmodighed. Ikke mindst i de første 3-5 uger, hvor rygeren kan have humørsvingninger, kan være irritabel, kan være urimelig, kan være rastløs, kan være frustreret og kan have søvnforstyrrelser. Det er alt sammen naturligt – om end sjældent.

Og endelig, skulle rygeren falde for et enkelt sug, så er det ikke nødvendig-vis en hel krig, der er tabt - det kan være blot et enkelt slag.

Rygeafvænning

Råd til unge

 

 

 

 

 

Torben Madsen D.H.

 

KLINIK:

Pjentedamsgade 7B

5000 Odense C

Se på KRAK

 

Tidsbest. bedst mellem

kl. 9 og 10

Tlf. 66 11 02 11

postmaster@terapi-info.dk